Skt. Laurentius Kirke

Bygningen
På den samme dag, den 24. oktober 1350, træder Kerteminde by og Sct. Laurentius Kirke ind i historien, da en købmand fra Lübeck testamenterer fem mark til kirken i Kerteminde. Vi må forestille os den ældste kirke som enskibet med det kraftige tårn, hvis underste del stammer fra denne kirke. Senere - traditionen siger 1476 - er det østlige parti med messeklokkespiret og den smukke gotiske gavl blevet færdigbygget. Ved sidste bygningsfase er de to sideskibe kommet til, og efter en periode, hvor de tre skibe havde hvert sit tag, er der blevet lagt et tag, der dækker hele kirken. Derved blev tårnet for lille i forhold til kirken. Det ændredes i 1876, då tårnet blev forhøjet, og messeklokkespiret blev gjort lavere. 

Altertavle, prædikestol og epitafium

Tiden efter 1660 var trang for Kerteminde, men til trods herfor fik kirken netop i disse år det meste af sit nuværende inventar. I 1675 skænkede borgmester Johan Burenæus altertavlen, der øverst oppe bærer en kristusfigur med sejrsfanen. Året efter bekostede sognepræsten Anders Povelsen og hustru Anna Peders-datter en ny prædikestol, og i 1677 skænkede de kirken det store epitafium i koret.

Døbefond

Korstole og døbefont
Kirken blev i det indre restaureret i 1856 og  i det ydre i 1876. Fra den tid stammer korstolene og døbefonten, der er en zinkkopi af Vilh. Bissens marmororiginal i Middelfart kirke.